Danskerne elsker Toscana, og de fleste vil straks tænke på kendte og populære rejsemål som Firenze, Lucca og Pisa. Men hvis man har lyst til og mod på at prøve noget andet end den slagne turistrute, byder provinsen Pistoia og ikke mindst byen af samme navn på mange gode oplevelser. Med sin beliggenhed ikke langt fra Firenze kommer Pistoia let til at stå lidt i skyggen af den elskede renæssancestorby, og det er i grunden synd. Pistoia er nemlig en uspoleret by, der sagtens kan være med, når det gælder kultur, historie, gastronomi, shopping og meget andet.
Med sin placering ved den gamle romerske hovedfærdselsåre Via Appia kan Pistoia dateres helt tilbage til Romerriget, men i dag er det primært Middelalderen, man fornemmer i bybilledet. Pistoia har omtrent 100.000 indbyggere, så byen har en fornuftig størrelse. Her er et væld af historiske monumenter og kirker, gaderne er hyggelige og brostensbelagte, og en trapezformet bymur med bastioner og fire porte vidner om familien Medicis engagement i Pistoia i 1400-tallet. Her er rig mulighed for at fornemme historiens vingesus, men samtidig er der også tale om en moderne by, der har elegante butikker og gode restauranter som i Firenze – her er blot knap så mange turister og et helt andet roligt tempo at nyde byen i.
Midt i Pistoia finder man Piazza Duomo, domkirketorvet, med katedral, rådhus og lejlighedsvis masser af torveboder. De vigtigste indkøbsgader er Via Cavour, Via Cino, Via Ateo Vannucci og Via Orafi, hvor man kan købe tøj, sko, læder og smykker. Er man mere til kunst, kan man gå på Fondazione Marino Marini og stifte bekendtskab med modernisten Marini, billedkunstner og anerkendt billedhugger. Også Museo Civico byder på en imponerende kunstsamling.
Rejser man med børn, bør man ikke gå glip af Pistoias zoologiske have – en 7 hektar stor park med 600 forskellige dyrearter og et væld af eksotiske planter. Giardino Zoologico di Pistoia er velbesøgt af italienere fra nær og fjern. Står den på forkælelsesferie, er der mange spa- og wellness-steder nær Pistoia, bl.a. Monsummano og Montecatini Terme.
Provacances råder over en række boliger nær Pistoia, både villaer og lejligheder på vingårde. Se mere her.
God fornøjelse :-)
Hilsen Provacances
På denne blog publicerer Provacances nyheder, tilbud, nye feriehuse eller ferielejligheder, nye billeder på eksisterende ferieboliger.
onsdag den 25. februar 2015
tirsdag den 24. februar 2015
Iles de Lérins - i Cannesbugten
Småøerne Iles de Lérins ligger kun en kort sejlads fra det pulserende liv i Cannes, men de rummer en helt anden livsstil. Her er ingen biler, her er ingen knallerter. Kun bølgeskvulp og fuglefløjt, gangstier gennem skov og marker, eukalyptustræer og aleppo-fyr, små kapeller og vinmarker - og en enkelt munk på cykel.
De to øer, der afskilles af et svævert stræde, var tidligere de absolutte religiøse centre i Syfrankrig. St-Honoret er opkaldt efter den gallisk-romerske Honoratus, som kom til den mindste af øerne i slutningen af 300-tallet, hvor han grundlagde et kloster. Ste-Marguerite er opkaldt efter hans søster, som grundlagde et nonnekloster her.
På øen Ste-Marguerite sad den legendariske manden med jernmasken indespærret i "Fort Ste-Marguerite" fra 1687 til 1698; han blev flyttet til Bastillen, hvor han døde i 1703. Det siges, at han skulle bære masken, så ingen kunne se hans ansigt. Der findes mange forskellige hypoteser om hans identitet, bl.a. at han var en tvillingebror til Louis 14., som kunne være meget farlig for solkongens position, men man har ingen beviser, og hvem der gemte sig bag jernmasken, er den dag i dag en gåde. Fortet rummer i dag et havmuseum, som fortæller om denne begivenhed og om den maritime hitorie, faunaen, floraen og om arkæologiske fund på øen. Udgravninger på kysten nær fæstningen har afdækket mosaikker, vægmalerier og keramik, der stammer fra omkring det 3. årh. f.kr.
St-Honoret er kun beboet af munke, og af respekt for deres tro og daglige rutiner opfordres man til en stille adfærd og passende påklædning. Det betyder ikke, at man ikke kan tage en forfriskende dukkert i middelhavet fra øens små bugter, men den store attraktion er øens vegetation og meget vigtige afgrøde. Øen har et enkelt sti-system hele vejen rundt langs kysten samt tre lodrette og en vandret sti. Størstedelen af øens blot 36 hektar er tilgængelige til fods, men selve klostret er forbeholdt de 20 cisterciensermunke, hvis orden har ejet øen siden 1859.
På øens sydside troner det befæstede borgtårn, "Monastère Fortifié", der blev bygget mellem det 11. og 14. årh. som værn mod de mange erobrere, der hærgede området på det tidspunkt. Man kan komme helt op på toppen og nyde udsigten. Den gamle klosterkirke, "Abbaye de Lérins", huser øens 20 cisterciensermunke, der har viet deres liv til meditation og fremstilling af vin, farverige likøer, lavendelessens og honning, som sælges fra den lille butik ved kapellet, "Chapelle St-Pierre". Munkene på St-Honoret producerer ca. 40.000 flasker vin om året. Der er adgang til kirken og et lille museum med kanonkugler, tidlige kristne objekter, fragmenter af et alter fra 1500-tallet, statuer, fotografier og en model-udgave af klostret.
Rundt omkring på øen er der afmærkede bænke og picnic-steder, hvor man kan sidde i skygge under træerne og nyde frokosten. Og bade, hvis det er det man vil. Der er desuden en meget lækker restaurant, "La Tonnelle", delvist drevet af munkene, der serverer typiske middelhavsretter. Er man til salater, sandwich'er, crêpes etc. er der lige ved siden af en snack-bar, hvor man kan sidde dejligt i skyggen.
Abonner på:
Opslag (Atom)