onsdag den 25. februar 2015

Pistoia – Toscanas ukendte skatkammer

Danskerne elsker Toscana, og de fleste vil straks tænke på kendte og populære rejsemål som Firenze, Lucca og Pisa. Men hvis man har lyst til og mod på at prøve noget andet end den slagne turistrute, byder provinsen Pistoia og ikke mindst byen af samme navn på mange gode oplevelser. Med sin beliggenhed ikke langt fra Firenze kommer Pistoia let til at stå lidt i skyggen af den elskede renæssancestorby, og det er i grunden synd. Pistoia er nemlig en uspoleret by, der sagtens kan være med, når det gælder kultur, historie, gastronomi, shopping og meget andet.


Med sin placering ved den gamle romerske hovedfærdselsåre Via Appia kan Pistoia dateres helt tilbage til Romerriget, men i dag er det primært Middelalderen, man fornemmer i bybilledet. Pistoia har omtrent 100.000 indbyggere, så byen har en fornuftig størrelse. Her er et væld af historiske monumenter og kirker, gaderne er hyggelige og brostensbelagte, og en trapezformet bymur med bastioner og fire porte vidner om familien Medicis engagement i Pistoia i 1400-tallet. Her er rig mulighed for at fornemme historiens vingesus, men samtidig er der også tale om en moderne by, der har elegante butikker og gode restauranter som i Firenze – her er blot knap så mange turister og et helt andet roligt tempo at nyde byen i.


Midt i Pistoia finder man Piazza Duomo, domkirketorvet, med katedral, rådhus og lejlighedsvis masser af torveboder. De vigtigste indkøbsgader er Via Cavour, Via Cino, Via Ateo Vannucci og Via Orafi, hvor man kan købe tøj, sko, læder og smykker. Er man mere til kunst, kan man gå på Fondazione Marino Marini og stifte bekendtskab med modernisten Marini, billedkunstner og anerkendt billedhugger. Også Museo Civico byder på en imponerende kunstsamling.

Rejser man med børn, bør man ikke gå glip af Pistoias zoologiske have – en 7 hektar stor park med 600 forskellige dyrearter og et væld af eksotiske planter. Giardino Zoologico di Pistoia er velbesøgt af italienere fra nær og fjern. Står den på forkælelsesferie, er der mange spa- og wellness-steder nær Pistoia, bl.a. Monsummano og Montecatini Terme.

Provacances råder over en række boliger nær Pistoia, både villaer og lejligheder på vingårde. Se mere her.

God fornøjelse :-)

Hilsen Provacances

tirsdag den 24. februar 2015

Iles de Lérins - i Cannesbugten


Småøerne Iles de Lérins ligger kun en kort sejlads fra det pulserende liv i Cannes, men de rummer en helt anden livsstil. Her er ingen biler, her er ingen knallerter. Kun bølgeskvulp og fuglefløjt, gangstier gennem skov og marker, eukalyptustræer og aleppo-fyr, små kapeller og vinmarker - og en enkelt munk på cykel.

De to øer, der afskilles af et svævert stræde, var tidligere de absolutte religiøse centre i Syfrankrig. St-Honoret er opkaldt efter den gallisk-romerske Honoratus, som kom til den mindste af øerne i slutningen af 300-tallet, hvor han grundlagde et kloster. Ste-Marguerite er opkaldt efter hans søster, som grundlagde et nonnekloster her.


På øen Ste-Marguerite sad den legendariske manden med jernmasken indespærret i "Fort Ste-Marguerite" fra 1687 til 1698; han blev flyttet til Bastillen, hvor han døde i 1703. Det siges, at han skulle bære masken, så ingen kunne se hans ansigt. Der findes mange forskellige hypoteser om hans identitet, bl.a. at han var en tvillingebror til Louis 14., som kunne være meget farlig for solkongens position, men man har ingen beviser, og hvem der gemte sig bag jernmasken, er den dag i dag en gåde. Fortet rummer i dag et havmuseum, som fortæller om denne begivenhed og om den maritime hitorie, faunaen, floraen og om arkæologiske fund på øen. Udgravninger på kysten nær fæstningen har afdækket mosaikker, vægmalerier og keramik, der stammer fra omkring det 3. årh. f.kr.


St-Honoret er kun beboet af munke, og af respekt for deres tro og daglige rutiner opfordres man til en stille adfærd og passende påklædning. Det betyder ikke, at man ikke kan tage en forfriskende dukkert i middelhavet fra øens små bugter, men den store attraktion er øens vegetation og meget vigtige afgrøde. Øen har et enkelt sti-system hele vejen rundt langs kysten samt tre lodrette og en vandret sti. Størstedelen af øens blot 36 hektar er tilgængelige til fods, men selve klostret er forbeholdt de 20 cisterciensermunke, hvis orden har ejet øen siden 1859.


På øens sydside troner det befæstede borgtårn, "Monastère Fortifié", der blev bygget mellem det 11. og 14. årh. som værn mod de mange erobrere, der hærgede området på det tidspunkt. Man kan komme helt op på toppen og nyde udsigten. Den gamle klosterkirke, "Abbaye de Lérins", huser øens 20 cisterciensermunke, der har viet deres liv til meditation og fremstilling af vin, farverige likøer, lavendelessens og honning, som sælges fra den lille butik ved kapellet, "Chapelle St-Pierre". Munkene på St-Honoret producerer ca. 40.000 flasker vin om året. Der er adgang til kirken og et lille museum med kanonkugler, tidlige kristne objekter, fragmenter af et alter fra 1500-tallet, statuer, fotografier og en model-udgave af klostret.

Rundt omkring på øen er der afmærkede bænke og picnic-steder, hvor man kan sidde i skygge under træerne og nyde frokosten. Og bade, hvis det er det man vil. Der er desuden en meget lækker restaurant, "La Tonnelle", delvist drevet af munkene, der serverer typiske middelhavsretter. Er man til salater, sandwich'er, crêpes etc. er der lige ved siden af en snack-bar, hvor man kan sidde dejligt i skyggen.

For at komme til øerne sejler der både fra havnen i Cannes flere gange om dagen.

lørdag den 7. juni 2014

Carcassonne, Europas største og bedst bevarede fæstningsby



Carcassonne ligger i Sydfrankrig i den nordlige del af regionen Languedoc-Roussillon. Byen er bedst kendt for den store middelalderlige bydel, La Cité, et enestående velbevaret fæstningsanlæg og en af Frankrigs største seværdigheder. La Cité blev sat på UNESCOs liste over verdens kulturarv i 1997.

Den middelalderlige fæstningsby ligger på toppen af et højdedrag på den østlige side af Aude floden, mens den nyere bydel, Ville Basse, ligger nedenfor på den flade Minervois slette, la plaine du Minervois, på den vestlige flodbred. De to bydele er forbundet med to broer, Pont vieux og Pont neuf.




Julius Cæsar førte som bekendt krig i Gallian, og det var ham, der så Carcassonne-højens strategiske muligheder. Romerne anlagde et militært støttepunkt på stedet omkring år 100 f.kr. under navnet Colonia Julia Carcaso, som senere blev til Carcasum. Størstedelen af de lavtliggende gange i den nordlige del af fæstningen daterer tilbage til den gallo-romanske periode. I det 5. årh. indtog vestgoterne under ledelse af kong Theodoric II Carcassonne. Han udvidede Carcassonne med flere fæstningsanlæg.

I begyndelsen af det 13. årh. var Carcassonne blevet tilholdssted for katarerne, som var blevet forfulgt af den katolske kirke i længere tid. Efter 2 ugers belejring, blev katarerne fordrevet fra stedet. Carcassonne kom under den franske trone i 1247, og Louis IX grundlagde den nye bydel på den anden side af floden. Op igennem hele det 13. årh. blev der arbejdet på at forstærke og udvide de kolossale ringmure og bygge nye fæstningstårne til, så det samlede antal kom op på et halvt hundrede. Kombineret med de skråninger, der omgiver fæstningen til alle sider, var den stort set uindtagelig, og en sikker bastion for den franske kongemagt i det ofte oprørske Languedoc. Ingen andre steder i Europa er det lykkedes at bevare et fæstningsværk af denne størrelse så godt som her.

 


En gåtur rundt langs bymuren kan i høj grad anbefales. Herfra kan man virkelig beundre de talrige brystværn og tårne med skydeskår og spidse tage. Det indre af La Cité er ligeledes yderst charmerende med snævre, brolagte gader og flotte stenhuse. Det siges, at Walt Disney brugte borgen som inspiration, da han byggede Disney World i Californien, så meget emmer den af eventyr og historie.

Fæstningsbyen er et besøg værd året rundt, men har man mulighed for det, bør man vælge den 14. juli, hvor hele Frankrig fejrer sin nationaldag. Netop på denne dag kan man om aftenen opleve et særdeles fabelagtigt fyrværkerishow fra La Cité. Medbring et tæppe og en lille snackkurv, find en plads foran borgen og nyd dette eksplosive skue af ild og brag, der står op fra tårnene og færtningsværkerne. 

Provacances tilbyder adskillige boliger i Languedoc-Roussillon. Se alle vores boliger i området her.

Rigtig god tur :-)
Hilsen Tine

fredag den 23. maj 2014

Cru Classé des Côtes de Provence





På tyskernes foranledning klassificerede man under 2. Verdenskrig en række fremtrædende vingårde i Provence. Primært i Var-området. Tyskernes ønske om orden og overblik var et kærkomment tiltag for de lokale vinbønder, som længe havde haft et ønske om at få løftet Provence-vinene op i et bedre selskab. Med bekendtgørelsen fra det franske landbrugsministerium à 20. juli 1955 blev klassifikationen Cru Classé des Côtes de Provence en realitet.

Man valgte at benytte den prestigefyldte og letgenkendelige klassifikationstitel fra Bordeaux af samme navn.  23 ejendomme fik tildelt benævnelsen, fordi de dengang var anset for at være de bedste, men selve betegnelsen indebar reelt set ingenting. Selv om denne klassifikation altså ikke er særlig værdifuld, så giver den dog et fingerpeg om, at disse vingårde har været toneangivende i Côtes de Provence. I dag er der 18 ejendomme tilbage, som bærer titlen, og disse producerer alle gode vine, der dog ofte er lidt dyrere end de berettiger til.

Skulle man være så heldig, at sommerferien går til det sydfranske i år, kan man her nedenstående finde en liste over de 18 ejendomme, der bærer titlen Cru Classé des Côtes de Provence.

Husk at det altid er billigere at købe vin direkte på château’et frem for i supermarkedet. :-)

Hilsen Tine


Château Sainte-Roseline, Les Arcs
Domaine de Bregancon, Bormes
Domaine du Noyer, Bormes
Domaine de Saint-Maur, Gogolin
Domaine de la Croix, La Croix-Valmer
Château Minuty, Gassin
Domaine de la Clapiere, Hyères
Domaine de l'Aumerade, Hyères
Domaine du Galoupet, La Londe
Clos Mireille, La Londe
Domaine de la Source Sainte-Marguerite, La Londe
Castel Roubine, Lorgues
Domaine du Jas d'Esclans, La Motte
Domaine de Rimauresq, Pignans
Clos Cibonne, Le Pradet
Domaine de Mauvanne, Les Salins d’Hyères
Château Saint-Martin, Taradeau
Château de Selle, Taradeau




søndag den 11. maj 2014

Pétanque: en fransk livsstil



Pétanque blev opfundet for godt 100 år siden i den lille sydfranske havneby La Ciotat, tæt på Marseille. Den ældre gigtplagede spiller Jules le Noir ønskede et mindre fysisk anstrengende alternativ til spillet le jeu provençal, et meget kraftfulgt kuglespil, hvor banen er længere, og kuglerne kastes med tilløb. Han opfandt derfor et nyt kuglespil, hvor man står helt stille, sidder på hug eller bare sidder på en stol, når man sender kuglen af sted. Han kaldte spillet for pétanque, der kommer fra det provencalske, pèd-tanco, der hentyder til, at man kaster kuglen med fødderne fast plantet i en lille tegnet cirkel i gruset og bliver stående, indtil kuglen er landet.


Pétanque dyrkes nu både som socialt hyggespil og som højtudviklet sportsspil med internationale mesterskaber. I store dele af Frankrig er det nærmest en livsstil. Enhver by har sit turistkontor med lister over turneringer i lokalområdet, og der er ingen landsby i Provence, som ikke har to-tre turneringer om ugen. Det foregår som regel med udgangspunkt i en af byens caféer med tilmelding, lodtrækning og spilstart en time senere. 


Spillet er enkelt: Hver side (én, to eller hyppigst: tre spillere) kaster i alt seks kugler: Man får point efter, hvor mange af ens kugler der ligger tættere på grisen end modstanderens. Den, som først når 13 point, har vundet. Man spiller næsten altid om penge, eller måske om et par flasker eller et gavekort til supermarkedet.  Der er tradition for at spille, til man ikke gider mere, og er det lige før finalen, så deler finalisterne i porten, og ingen taber hverken kamp eller ansigt. Franskmændene går ufatteligt meget op i både kugler og spil, de fægter med arme og ben, og man kan risikere at få skideballer og store knus, himmelvendte øjne og anerkendende blik.

Spillet sluttes altid af med et glas kold pastis! :-)

For de som ønsker at give sig i kast med den ædle kunstart pétanque på ferieturen til Sydfrankrig, kan nedenstående pétanque-parlør come in handy.

God læsning

Hilsen Tine





Pétanque-parlør

Bec [bæk] m. næb; faire un bec, indlæg, der bruger en allerede placeret kugle som bande.

Biberon [bibøron] m. sutteflaske; indlæg, der ligger helt op til grisen. Herfra også, téte [te-t] v. at sutte eller at patte - på grisen.

Bouchon [busjon] m. prop; om målkuglen (grisen).

Boule [bull] f. kugle; jeu de boules, kuglespil. Une boule farcie, kugle, der er gjort mere stødabsorberende (og ulovlig) ved farsering (med uld, kviksølv eller sand). Boule devant, boule d´argent, en kugle foran grisen er guld værd (i Frankrig altså sølv/penge), man siger også: boule derrière, boule de merde, en kugle bag grisen er ikke så godt.

But [by(t)] m. mål; som bouchon.

Carreau [kAro] m. rude el. tern; om det perfekte skud - modstanderens kugle bliver udskiftet med ens skudkugle, også kaldet carreau sur place.

Casquette [kask-æt] f. kasket; faire une casquette, skud der rammer lige oven i hatten (toppen af en modstanders kugle).

Cochonnet [kosjonæt] m. lille gris/pattegris; som but og bouchon et navn for målkuglen - altså grisen (eller, som de siger nord for Mølleåen: tomaten!)

Fanny [fa-ni] pigenavn; om at give modstanderne et æg (oeuf [øf] m.) altså vinde 13 - 0. Faire Fanny, "gøre Fanny" eller baiser Fanny, kysse Fanny, at tabe 0 -13, derfor skal det være på den arme piges bare baller.

Marquer [mar-ke´] v. skore, nej! kun om point i spil.

Merde [merdø] f. ...; udråb, der bruges, når det ikke går så godt, bruges også gentaget hurtigt - i stød, når det går decideret dårligt.

Pastis [pas-tis] m. obligatorisk drik for pétanquespillere (hvis man ikke kan lide pastis, skal man finde en anden hobby).

Pétanque [petankø] f. leg med kugler af stål. Ordet bliver optaget i det franske sprog i 1932 fra
Provencale, af ordet pétanco hvor pé kommer af det latinske pes, fod og tanco betyder pløk eller at plante, altså med begge fødder plantet på jorden, i modsætning til andre boules spil, hvor der tages tilløb. Jouer à pétanque, som det oprindeligt hed, hentyder også til péter eller på provencalsk peta, at knalde fra den lyd det giver, når kuglerne knalder sammen.

Péter [pe-te] v. at knalde (lyd) eller at prutte, - nåh ja! hvis alt andet glipper.

Petit (le) [lø pøti] m. den lille; se bouchon

Plomber [plom-be] v. plombere; indlæg, hvor kuglen kastes højt - meget højt op i luften, så den bliver liggende hvor den lander - prøv det, men pas på, det er svært.

Point [po-in] m. point; hvor svært kan det være?

Pointer [po-inthe] v. at lægge ind til grisen, pointeur [po-intør] den, der gør det.
Portée [por-tee] f. kommer fra at bære, kugle der kastes næsten helt frem til grisen. Også som demi-portée - det halve.

Raspaille [ras-pajø] jordstryger; skud langs jorden (egentligt langs stråene) ugleset.

Tir [tir-] m. skud; - for at fjerne en modstanders kugle.

Tirer [tir-e] v. at skyde’ tirer au fer - på jernet, tirer á la rafle - langs jorden. Tireur [tir-rør] den, der gør det.

Trou [tru] m. hul, faire un trou, at ramme ved siden af.

Zut [syt] ?. mærkeligt ord af ubekendt oprindelse, bruges lidt ligesom merde
(se dette) - er dog blidere.

torsdag den 8. maj 2014

Gorges du Verdon - Sydfrankrigs største seværdighed



På grænsen mellem Alpes-de-Haute-Provence og det sydligere departement Var finder man de betagende bjergslugter Grand Canyon du Verdon eller Gorges du Verdon. Verdonkløften er et af Europas største naturfænomener, skabt gennem millioner af år ved Verdon-flodens eroderende kraft. Gorges du Verdon er Sydfrankrigs mest besøgte seværdighed, og kan både ses fra vejene oppe på skrænterne og fra vandet.

Selve kløften er 21 kilometer lang og helt op til 700 meter dyb. Bredden ved dens bund varierer fra seks meter på det smalleste sted til 200 meter på det bredeste. Målt ved kanterne på toppen ligger de samme mål på mellem 200 og 1500 meter.


Man bør afsætte en hel dag til at udforske området og gerne mere. Den historiske by Castellanne, som ligger i den østlige ende, er den naturlige indgangsport til området. Fra Castellane fortsætter man mod vest ad D952. Lige efter punktet Clue de Chasteuil kommer man til en vejforgrening, som man skal benytte, hvis man vil køre syd om kløften. Den går over en smal århundred gammel bro og hedder her D955. Fortsætter man ad D952 kommer man nord om kløften. Begge ture har hver sine højdepunkter.

Fortsætter man nord om kløften, passerer man Point Sublime, som er et af de bedste udsigtssteder i området. Her får man for første gang et blik ind på langs af kløften og udsigtsplatformen bærer med rette sit navn. Her er sublimt. Afmærkede stier fører ned i kløftens bund. Følger man nordruten, må man ikke glemme, at man skal tage en sløjfe rundt via vejen Route-des-Crêtes, der er helt utrolig smuk.


Fortsætter man i stedet ad D955 kommer man således syd om kløften. Når man har kørt et stykke kommer man til en sidevej, som er meget snoet og temmelig stejl, især på det sidste stykke frem til D71. Man kommer nu op på et højere plateau, som byder på storslåede udsigter udover området. Første gang man bør gøre holdt er ved udsigtspunktet Balcon de Mesclat. Her kan man komme ned på en lille terrasse og godt beskyttet bag et rækværk stirre ned i dybet. Vejen fortsætter under navnet Corniche Sublime langs kløfterne og de svimlende floddale. Vejen falder igen pludseligt og byder her på de mest fantastiske udsigter udover Lac de Ste-Croix.


Lac de Ste-Croix er en opstemmet sø, hvis dæmning ligger i søens vestlige ende. Her på den østlige bred går der en bro over Verdonkløften, hvor floden munder ud i søen. Det er et populært badested med flere gode børnevenlige badestrande, og en tur op ad Verdon-floden bør man bestemt ikke snyde sig selv for. Det er en fantastisk oplevelse. Flere steder udlejes kanoer, kajakker, pedalbåde og sågar batteridrevne speedbåde. Glem ikke solcremen. Den brændende sol og dens reflekser i det klare bjergvand kan riste enhver turist på rekordtid.


lørdag den 15. marts 2014

Nice, Rivieraens dronning




Nice er Frankrigs femtestørste by og hovedby i departementet Alpes-Maritimes. Byen er først og fremmest berømmet for sin naturskønne beliggenhed ved Baie des Anges omgivet af bjergskråninger.
Nice har kun været en del af Frankrig siden 1860. Før den tid var byen en del af Italien, hvilket den stadig bærer tydeligt præg af. Byen har sin egen dialekt og sit eget køkken med berømte retter som Salade Niçoise, Pan-bagnat, Ratatouille, Socca og Pissaladière.

Seværdigheder og oplevelser

Den gamle by (Vieux Nice)
Byens største attraktion er den gamle bydel Vielle Ville eller Vieux Nice, som den også kaldes. Her finder man en labyrint af snævre, snoede gader, tætpakkede røde tegltage, små hyggelige pladser, et væld af butikker samt et stort udvalg af gode og mindre gode restauranter. Cours Salaya er den gamle bydels hjerte. Her er der hver morgen et farvestrålende blomster- og grønsagsmarked og en gang i måneden er her et stort marskandisermarked. Matisse boede for enden af markedspladsen i et stort gult hus. Her sad han oppe på tredje sal og kiggede ud af vinduet, mens han lavede sine små vidunderlige billeder. Den italienske påvirkning er stærk her.



Promenade des Anglais – Nices vartegn
I starten af 1800-tallet strømmede engelske aristokrater til kysten og koloniserede i realiteten det meste af kyststrækningen.  I 1820’erne anlagde de den storstilede promenade, Camin des Angès, heraf det senere navn Promenade des Anglais. I dag er den brede promenade, La Prom, Nice’s vartegn, hvor skatere og rulleskøjteløbere, pensionister og turister færdes side om side.

Le Château – den fantastiske udsigt fra slottet
Oprindeligt lå byen oppe på Rocher du Château mellem Promenade des Anglais og havnen, hvorfra man kunne forsvare sig mod fjenden. Af borgen er der i dag kun få rester tilbage. En elevator fører derop, og der er vid udsigt over Promenade des Anglais og byen til den ene side og havnekvarteret til den anden side.

Havnen
Havnen i Nice ligger på den anden side af Rocher du Château. Gå en tur langs havnen og betragt færgerne og nyd den afslappede stemning. Du finder her nogle af byens bedste natklubber, så efter at have tilbragt nogle dejlige timer ved havnen, kan du slutte dagen af på en af natklubberne og feste til den lyse morgen.



Den russiske katedral (Cathédrale Orthodoxe Russe)
Op til 2. verdenskrig var Nice populær blandt aristokrater. Dronning Victoria boede her i 1895, og i 1912 byggede tsar Nicolaj 2. den løgkuplede Cathédrale Orthodoxe Russe i St-Philippe. Det er et yderst mærkværdigt syn blandt de omkringliggende bebyggelser.

Chagall-museet
Chagall-museet blev overdraget den franske stat som gave fra kunstneren på dennes 85 årsdag 7. juli 1973. Chagall var selv med til at hænge billederne op som 86-årig i 1973. Den russisk fødte maler boede i Saint-Paul-de-Vence lige uden for Nice, hvor han nød godt af det gode klima. Han blev 98 år. Samlingen er overskuelig, og parken omkring museet en oase. Her kommer ingen museumstræthed.

Matisse-museet
Matisse-museet indeholder en kæmpestor samling af mere ukendte Matisse-værker udstillet i kronologisk orden. Museet er indrettet i en pragtfuld patriciervilla, Villa des Arènes, beliggende i de smukke Cimiez-haver. Kort før sin død i 1954 testamenterede Matisse sine værker til byen, som han havde fattet stor kærlighed til.

Cimiez
Byens mest eksklusive kvarter er Cimiez, som ligger op ad et højdedrag. Her finder man resterne af et romersk teater, les Arènes Romaines, som stammer fra det 3. årh. Det er omgivet af en meget velholdt og fredfuld park med rosenbuske og oliventræer. I et par uger i august er Cimiez stedet for Nice Jazzfestival, med musik hver dag indtil midnat, udført på tre scener.

Musée d’Art Moderne et d’Art Contemporain
MAMAC hedder Nices moderne kunstmuseum i folkemunde, som byder på moderne kunst med vægt på 1900-tallets skole i Nice, men også nutidige amerikanske kunstnere som f.eks. Warhol.

Musée des Beaux-Arts
Her udstilles den klassiske kunst, malerier fra tre århundreder. Villaen er bygget i 1876 og har været hjem for en ukrainsk fyrstinde. Samlingen begyndte med en gave fra Napoleon. De omfattende samlinger inkluderer impressionister og postimpressionister som Bonnard, Dufy og Monet.


La cuisine niçoise
Når man er i Nice skal man naturligvis sørge for at prøve de lokale specialiteter. La cuisine niçoise er nært beslægtet med det italienske køkken, og pasta eller pizza står ofte på menuen. Blandt de lokale specialiteter finder man blandt andet den verdensberømte Salade Niçoise, som består af salat, tunfisk, æg og ansjoser, Pan-bagnat, et rundt stykke brød med olivenolie, hvidløg, salat, løg, ansjoser og oliven, Ratatouille, en nem og simpel vegetarret med aubergine, courgette, peberfrugt, løg, flåede tomater og hvidløg, Pissaladière, en løgtærte med oliven og ansjoser, Tarte au blette, en mangotærte og socca, en slags pandekager af kikærtemel, som man ikke finder andre steder i landet.
For at finde det vidunderlige lokale køkken, findes der intet bedre kneb end at besøge en rigtig traditionel restaurant i Vieux Nice. Forvent ikke turistservice eller ellegance, men god mad til rimelig pris. De fleste restauranter åbner først omkring frokost kl. 12.00-12.30, et par timer senere lukker de igen, for siden at åbne op igen ved 19.30-tiden.

Skrevet af Tine
Au pair i Nice '97-'98