søndag den 11. maj 2014

Pétanque: en fransk livsstil



Pétanque blev opfundet for godt 100 år siden i den lille sydfranske havneby La Ciotat, tæt på Marseille. Den ældre gigtplagede spiller Jules le Noir ønskede et mindre fysisk anstrengende alternativ til spillet le jeu provençal, et meget kraftfulgt kuglespil, hvor banen er længere, og kuglerne kastes med tilløb. Han opfandt derfor et nyt kuglespil, hvor man står helt stille, sidder på hug eller bare sidder på en stol, når man sender kuglen af sted. Han kaldte spillet for pétanque, der kommer fra det provencalske, pèd-tanco, der hentyder til, at man kaster kuglen med fødderne fast plantet i en lille tegnet cirkel i gruset og bliver stående, indtil kuglen er landet.


Pétanque dyrkes nu både som socialt hyggespil og som højtudviklet sportsspil med internationale mesterskaber. I store dele af Frankrig er det nærmest en livsstil. Enhver by har sit turistkontor med lister over turneringer i lokalområdet, og der er ingen landsby i Provence, som ikke har to-tre turneringer om ugen. Det foregår som regel med udgangspunkt i en af byens caféer med tilmelding, lodtrækning og spilstart en time senere. 


Spillet er enkelt: Hver side (én, to eller hyppigst: tre spillere) kaster i alt seks kugler: Man får point efter, hvor mange af ens kugler der ligger tættere på grisen end modstanderens. Den, som først når 13 point, har vundet. Man spiller næsten altid om penge, eller måske om et par flasker eller et gavekort til supermarkedet.  Der er tradition for at spille, til man ikke gider mere, og er det lige før finalen, så deler finalisterne i porten, og ingen taber hverken kamp eller ansigt. Franskmændene går ufatteligt meget op i både kugler og spil, de fægter med arme og ben, og man kan risikere at få skideballer og store knus, himmelvendte øjne og anerkendende blik.

Spillet sluttes altid af med et glas kold pastis! :-)

For de som ønsker at give sig i kast med den ædle kunstart pétanque på ferieturen til Sydfrankrig, kan nedenstående pétanque-parlør come in handy.

God læsning

Hilsen Tine





Pétanque-parlør

Bec [bæk] m. næb; faire un bec, indlæg, der bruger en allerede placeret kugle som bande.

Biberon [bibøron] m. sutteflaske; indlæg, der ligger helt op til grisen. Herfra også, téte [te-t] v. at sutte eller at patte - på grisen.

Bouchon [busjon] m. prop; om målkuglen (grisen).

Boule [bull] f. kugle; jeu de boules, kuglespil. Une boule farcie, kugle, der er gjort mere stødabsorberende (og ulovlig) ved farsering (med uld, kviksølv eller sand). Boule devant, boule d´argent, en kugle foran grisen er guld værd (i Frankrig altså sølv/penge), man siger også: boule derrière, boule de merde, en kugle bag grisen er ikke så godt.

But [by(t)] m. mål; som bouchon.

Carreau [kAro] m. rude el. tern; om det perfekte skud - modstanderens kugle bliver udskiftet med ens skudkugle, også kaldet carreau sur place.

Casquette [kask-æt] f. kasket; faire une casquette, skud der rammer lige oven i hatten (toppen af en modstanders kugle).

Cochonnet [kosjonæt] m. lille gris/pattegris; som but og bouchon et navn for målkuglen - altså grisen (eller, som de siger nord for Mølleåen: tomaten!)

Fanny [fa-ni] pigenavn; om at give modstanderne et æg (oeuf [øf] m.) altså vinde 13 - 0. Faire Fanny, "gøre Fanny" eller baiser Fanny, kysse Fanny, at tabe 0 -13, derfor skal det være på den arme piges bare baller.

Marquer [mar-ke´] v. skore, nej! kun om point i spil.

Merde [merdø] f. ...; udråb, der bruges, når det ikke går så godt, bruges også gentaget hurtigt - i stød, når det går decideret dårligt.

Pastis [pas-tis] m. obligatorisk drik for pétanquespillere (hvis man ikke kan lide pastis, skal man finde en anden hobby).

Pétanque [petankø] f. leg med kugler af stål. Ordet bliver optaget i det franske sprog i 1932 fra
Provencale, af ordet pétanco hvor pé kommer af det latinske pes, fod og tanco betyder pløk eller at plante, altså med begge fødder plantet på jorden, i modsætning til andre boules spil, hvor der tages tilløb. Jouer à pétanque, som det oprindeligt hed, hentyder også til péter eller på provencalsk peta, at knalde fra den lyd det giver, når kuglerne knalder sammen.

Péter [pe-te] v. at knalde (lyd) eller at prutte, - nåh ja! hvis alt andet glipper.

Petit (le) [lø pøti] m. den lille; se bouchon

Plomber [plom-be] v. plombere; indlæg, hvor kuglen kastes højt - meget højt op i luften, så den bliver liggende hvor den lander - prøv det, men pas på, det er svært.

Point [po-in] m. point; hvor svært kan det være?

Pointer [po-inthe] v. at lægge ind til grisen, pointeur [po-intør] den, der gør det.
Portée [por-tee] f. kommer fra at bære, kugle der kastes næsten helt frem til grisen. Også som demi-portée - det halve.

Raspaille [ras-pajø] jordstryger; skud langs jorden (egentligt langs stråene) ugleset.

Tir [tir-] m. skud; - for at fjerne en modstanders kugle.

Tirer [tir-e] v. at skyde’ tirer au fer - på jernet, tirer á la rafle - langs jorden. Tireur [tir-rør] den, der gør det.

Trou [tru] m. hul, faire un trou, at ramme ved siden af.

Zut [syt] ?. mærkeligt ord af ubekendt oprindelse, bruges lidt ligesom merde
(se dette) - er dog blidere.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.